Ida Sofie Jensen: Assessing the consequences of Trump’s Most Favored Nations

(in Danish)
Interviewartikel
6. juni 2026

Vi kan blive ramt på både økonomi og adgang til medicin

Hvad bliver konsekvenserne af USA’s Most Favored Nation-princip for danske patienter, dansk erhvervsliv og dansk økonomi? 

Det har vi spurgt Ida Sofie Jensen om. Hun ved hvad hun taler om, med en baggrund som seniorrådgiver med ansvar for life-science og sundhed i konsulentvirksomheden not a box og tidligere mangeårig administrerende direktør for Lægemiddelindustriforeningen (Lif). 

Der er lagt op til meget stor usikkerhed langs hele lægemiddelkæden, og Danmark er bestemt ikke usårlig. Når USA nyser, er der en stor risiko for at resten af verden bliver forkølet. Sådan er det også med Trumps seneste udspil på lægemiddelområdet: Most Favored Nation-prismodellen. For selv om det foregår på den anden side af Atlanterhavet, vilkonsekvenserne kunne mærkes helt ind i de danske hospitalsgange og på det danske rådighedsbeløb. Den tilsyneladende fjerne priskonflikt i USA kan ramme os langt tættere end de fleste forestiller sig. 

Hvad er Most Favored Nation?

Most Favoured Nation er en prismodel, som Donald Trump har annonceret i den første del af sin periode. Logikken er enkel, men konsekvenserne er komplekse og vidtrækkende. 

”Han siger: Jeg vil simpelthen have den laveste pris på medicin. Det land, I (lægemiddelindustrien) favoriserer mest ved at give en lav pris – det vil jeg have favoriserer os på samme måde og dermed få den samme lave pris.“  

USA er verdens største lægemiddelmarked og betaler samtidig de højeste priser. Modellen kræver nu, at virksomhederne oplyser, hvad de tager i andre lande – og USA vil så have den laveste pris. 

Forsvinder det igen sammen med Trump?

Mange håber måske, at Trump-politikken blæser over når Trump ikke længere er præsident. Ida Sofie Jensen er ikke overbevist. 

”Det kan sagtens forsvinde i den form, han har annonceret. Men at forestille sig, at vi vil vende tilbage til de gode gamle dage, den dag der kommer en ny amerikansk præsident, det er svært at se for sig. Vi skal som udgangspunkt vænne os til, at USA ønsker lavere priser.” 

Ønsket om lavere lægemiddelpriser i USA er heller ikke nyt. Skiftende præsidenter har talt om det i årevis. Donald Trump tager blot fat i det på en mere transaktionel og direkte måde end sine forgængere. 

Hvorfor kan det ramme Danmark hårdt?

Danmark er dybt afhængig af det globale lægemiddelmarked – og dermed af de priser, der sættes i USA. 

”Lægemiddelindustrien er den mest globaliserede industri overhovedet. Og den allerstørste del af den medicin, vi får herhjemme, er udenlandsk og kommer fra europæiske, japanske, kinesiske eller amerikanske virksomheder.” 

Danmark udgør under 0,5% af verdens samlede lægemiddelmarked. USA udgør 53%. Denne skævhed giver netop den store risikoprofil. 

”Hvis Danmark har nogle af de laveste priser i verden, og vores 0,5% pludselig påvirker prissætningen i det store marked, der fylder 53%, så vil industrien naturligt stille spørgsmålet: Skal vi overhovedet markedsføre vores produkter i Danmark?” 

Virksomhederne vil helt logisk begynder at overveje, om de skal vente med at lancere nye produkter i Danmark, til de er sikre på fodfæste i USA. Og om de skal trække allerede markedsførte produkter væk fra det danske marked for at sikre sig den højere pris i USA. 

Hvad er worst case scenario for Danmark?

Ida Sofie Jensen er tydelig, når hun skitserer det mørkeste scenarie for Danmark. 

”Det værste er, hvis man begynder at trække produkter fra Europa og Danmark, og ikke længere vil markedsføre de nyeste produkter herhjemme. Det vil ramme patienterne direkte. Vi kan risikere, at vi ikke længere kan få den medicin, som vi ved er til stede, den medicin, som vi plejer at få.” 

Lægemidler udgør i dag cirka 20% af Danmarks samlede eksport. Novo Nordisk er det åbenlyse eksempel, men sektoren som helhed bidrager massivt til statskassen via selskabsskat, skat for ansatte og handelsbalancen. 

”Hvis værdien af eksporten halveres, er det jo nogle meget store tal. Og hvis sundhedsvæsenet, der plejer at bruge 18 milliarder kroner om året på tilskudsbaseret medicin, pludselig skulle betale 36 milliarder, så er det tal, der vil påvirke alle vores andre muligheder.” 

Hvad er best case scenario for Danmark?

Her er der ifølge Ida Sofie Jensen plads til lidt mere pragmatisme. ”Det bedste vil jo være, at det finder sit leje. Det der taler for dette er, at Europa er et besværligt marked at opgive. Man skal have godkendelser i 27 lande, på mange sprog, med 27 forskellige sundhedsvæsener. Så at sige, at man holder helt op med at eksportere til Europa, er svært at se for sig.” 

Men selv i et bedre scenarie er det ikke problemfrit. Den globale lægemiddelforsyningskæde er ekstremt optimeret – og netop derfor sårbar.  

”Vi har ikke en masse lagre rundt omkring. Vi har igennem mange år optimeret distributionskæderne, så der ikke skal mange nedslag til, før det rammer hele værdikæden.” Det betyder, at selv en midlertidig usikkerhed kan få sundhedsvæsenet til at begynde at lede efter alternativer, og det i sig selv skaber forstyrrelser. 

Hvad kan vi gøre?

Ifølge Ida Sofie Jensen er der to niveauer af handlemuligheder: det politiske og det tekniske. 

På det politiske plan er det sværere at finde et modsvar end ved toldbarrierer. Denne gang er det ikke told, det er de enkelte virksomheders prispolitik, der rammes. 

”Så modsvaret er selvfølgelig, om Europa skal betale mere for lægemidler og komme op på det niveau, man betaler i USA. Men det er til gengæld en regning, som spiser en meget stor del af råderummet.” 

På det tekniske plan er der også muligheder. Danmark har altid været dygtig til innovative prismodeller, dvs. aftaler baseret på mængde frem for pris, fællesindkøb med andre lande, eller at hægte sig på større landes prismekanismer. 

”Man kan forestille sig modeller, hvor vi køber ind sammen med andre lande. Eller hægter os på et stort land, der har en anden prismekanisme.“ 

Ida Sofie Jensen efterlyser et koordineret politisk svar. Og det er ifølge hende allerede blevet lovet af den tidligere regering.  

”Det var helt klart svaret fra den nu afgående sundhedsminister: Selvfølgelig skal vi have en taskforce, der konkret kan arbejde med, hvad modsvaret er – og hvad løsningerne er. For det handler jo om at sikre patienterne adgang til den nyeste medicin.“ 

Usikkerheden er nok det centrale ord i hele denne diskussion. For selv om worst case scenariet ikke er en realitet, er hele uvisheden om fremtiden et problem i sig selv. Særligt for et lille land som vores og for en branche, der er dybt afhængig af forudsigelige, regulatoriske og kommercielle rammer. ”Usikkerhed avler usikkerhed. I så optimerede og regulatorisk tunge systemer kan man pludselig befinde sig i en lang periode, hvor man ikke ved, hvor man er henne.“ 

Ida Sofie Jensen blev interviewet af Torben Bundgaard Vad. Mød dem begge på Folkemødet 2026.