Peter Mandrup Jensen: No Progress Without Disagreement
(In Danish)
Torsdag, 25.06.2026
Uenighed er ikke et problem – det er en forudsætning
Folkemødet 2026 er afsluttet. Igen i år blev Bornholm fyldt med fine samtaler, gode intentioner og varme ord om samarbejde. Det er smukt. Det er vigtigt. Og det er ikke nok.
Af Peter Mandrup Jensen, Associate Partner, not a box
LinkedIn flyder over med billeder af smilende debatpaneler, solskinsbilleder, rosende opslag og fortællinger om “gode debatter”, hvor alle var enige om, at vi sammen skal løse de store samfundsudfordringer.
Men: Hvis vi virkelig vil rykke noget – i sundhedsvæsenet og forebyggelsen, i socialpolitikken og for erhvervsliv og bæredygtighed, så kræver det andet end enighed. Det kræver mere uenighed og mere mod til at prioritere.
Enighed kan skabe fællesskab –uenighed kan skabe forandring
Folkemødet er blevet en national fejring af den gode samtale. Det skal vi værne om, for dialog er en helt nødvendig forudsætning. Men vi må ikke forveksle god stemning med politisk fremdrift.
Når alle er enige om alt, er der ingen, der bliver ret meget klogere. Ingen, der bliver udfordret og – måske - ændrer perspektiv og vælger at gøre noget anderledes.
De store samfundsproblemer – for meget mistrivsel og ulighed, mangel på innovation og reel forebyggelse– løses ikke af konsensus alene. De løses af tydelige valg og mod til at stå på mål for synspunkter og perspektiver.
Brug for politikere og ledere, der tør stå fast
Hvis alle debatter ender i “vi skal samarbejde tættere”, bliver samarbejde mere til et mål frem for et middel. Men samarbejde uden substans skaber ikke resultater. Det gør derimod:
klare politiske valg og tydelige prioriteringer
ærlig uenighed
ansvar for konsekvenserne – både de ønskede og de andre
Det er ikke farligt at være uenig. Det er farligt at lade som om, vi ikke er det.
Er der mere tandløshed?
Så er det sådan, at tandløsheden breder sig? Måske. Men det er jo ikke fordi folkemødet ikke er præget af gode hensigter eller gode debatter.
Folkemødet er jo i høj grad blevet professionaliseret – på godt og ondt, så er det derfor blevet mere risikabelt at komme til at stikke ud eller optræde på en måde, nogen kunne finde ligger uden for den pæne midte?
Det gode ved professionaliseringen er, når samtalerne faciliteres konstruktivt og med et innovativt sigte. Men det dårlige ved professionalisering er, hvis synspunkter og samtaler bliver for forudsigelige og for mainstream. Uden modhager og uden overraskelser.
Folkemødet skal blive et sted, hvor vi tør gå tættere på konflikt
Ikke for at skabe drama. Men for at skabe retning. Vi har brug for flere debatter, hvor nogen siger: “Det her er vigtigt – og det betyder, at noget andet må vente.”
Vi har brug for flere debatter, hvor uenigheden ikke glattes ud, men foldes ud. Vi har brug for flere politikere og beslutningstagere, der tør sige: “Vi ser forskelligt på det – og det er helt i orden.”
For kun gennem uenighed kan vi finde de løsninger, der faktisk gør en forskel.
Vi er i Danmark ikke så konfliktsky, som man kan se andre steder i verden, men vi har altså også en tendens til at søge mod konsensus og kompromisser. Vi skal lære at håndtere denne drift, så den ikke bliver en forhindring for den udvikling, der ligger i uenigheden.
Og vi skal kunne være i det – midlertidige – ubehag, der også kan være en del af at være uenige.
Værdifulde øjeblikke fra Folkemødet 2026
I de sessioner, vi arrangerede fra not a box, oplevede vi, at de mest værdifulde øjeblikke opstod dér, hvor deltagerne ikke var enige. Hvor perspektiverne krydsede eller stødte sammen. Hvor nogen sagde: “Det her er svært, og vi ser vist helt forskelligt på det.”
Det var dér, samtalen blev ægte. Det var dér, der opstod nye muligheder.
Insistere på uenighed
Når vi mødes igen i Allinge i maj 2027, så lad os:
hylde dialogen
men insistere på uenigheden
og bruge den konstruktivt
For Folkemødet har ikke brug for flere debatter, hvor alle er enige. Vi har brug for samtaler, hvor vi tør stå ved forskellene – og bruge dem til at skabe bedre løsninger.