Søren Sünksen: Unleash the potential of impact investments

(in Danish)
Interviewartikel
23. juni 2026

Slip investeringerne løs

På dette års Folkemøde var not a box arrangør af sessionen ’Slip investeringerne løs’. Diskussionen mellem de offentlige og private aktører på sessionen var på én gang inspirerende og uforløst. Det var tydeligt at der ikke mangler gode viljer og ønsker, men investeringsniveauet forsætter alligevel med at være på et meget lavt niveau.

Hvad skyldes det og hvordan får vi løst det?

Vi satte os efter sessionen ned med Søren Sünksen, stiftende partner og sundhedspolitisk ekspert i not a box, for at få svar på de vigtigste spørgsmål om det lave niveau for impactinvesteringer i Danmark.

Hvad er impact investeringer?

”En impact investering er i princippet en almindelig investering,” forklarer Søren Sünksen. ”Man putter penge i noget og håber på at få et afkast. Det der gør det til en impact investering, er at man også får nogle andre effekter – det være sig miljø, social gevinst eller bedre velfærd i samfundet. Det handler om at have to bundlinjer i stedet for én.”

“Et konkret eksempel kunne være en investering på sundhedsområdet, der både genererer økonomisk afkast og samtidig reducerer udgifter til overførselsindkomster eller gør personer sunde nok til at blive på arbejdsmarkedet længere. Men det er også her det ofte bliver svært, fordi den monetære gevinst mange gange ligger et andet sted - fx i en anden forvaltning, eller i en anden kommune - når det er regionen, der gør noget anderledes.”

Hvorfor er impact investeringer vigtige på sundhedsområdet?

Søren Sünksen peger på et afgørende problem: ”Vi løber tør for hænder. Vi kan ikke bare hælde flere penge ned i kasserne, når der ikke er nogen til at løfte det.”

Det demografiske pres er reelt og voksende. Færre borgere skal finansiere velfærden til flere og ældre mennesker. ”Vi kan ikke bare hæve flere penge,” siger han. ”Vi bliver nødt til at gøre noget helt nyt. Muligvis skal der helt nye ydelser til, og det kræver, at den offentlige sektor – hvis vi taler om sundhed – gør tingene på anderledes måder og som minimum kan levere samme service med færre mennesker.”

Her er impact investeringer nøglen: de kan stimulere innovation og effektivitet, der både løser det offentlige problem og skaber privat værdi.

Hvorfor er det vigtigt at tænke det private marked ind?

”Det private har en vigtig rolle at spille – ikke kun ved at levere flere penge til finansiering af ydelser, men ved at de tænker det anderledes,” forklarer Søren Sünksen.

Han peger på eksemplet Novo Nordisk, der leverer medicin til både Danmark og verden, hvilket skaber både velfærd og eksport. ”Hvis de private kunne lave systemeksport på sundhedsydelser, kunne vi få flere penge til Danmark, som kan bruges på bedre, mere og anden typer af velfærd.”

Problemet er, at det offentlige system ser for meget indad. ”Man har udgiftsbudgetter, og ikke investeringsbudgetter. Man holder sig inden for sin egen silo, og nogle gange gør man ting, der koster penge i en anden kasse – på arbejdsmarkedet eller i plejesektoren. Vi skal have et nyt sprog, hvor vi taler på tværs af sektorer og forvaltninger.” Aktører på det private marked er vigtige fordi de kan tænke større, med fokus på hele outcomet, ikke blot eget kontor og budget.

Hvorfor sker der så lidt?

Søren Sünksen har selv være leder i den offentlige sektor. ”Jeg havde 12 mand under mig og var irriteret over at skulle spare ned til 11,” indrømmer han. ”Offentlige ledere vil gerne have et stort team, lave mange ting og være aktive. Det er ikke sjovt at skære i sin egen gren.”

Der er også tekniske barrierer: afdelinger kan være dimensioneret til præcis at rumme et antal mennesker eller senge, og at fjerne folk betyder, at vagtplaner og systemer bryder sammen. ”I den private sektor tænker man anderledes, det mærker jeg jo som selvstændig. Hvis vi skal vækste eller investere i noget nyt, så finder vi på nye løsninger, der gør det mere rentabelt.”

Kort sagt: Problemet er at der mangler incitamenter til at tænke systemisk på tværs af sektorer, og det offentlige har indbyggede mekanismer, der modvirker innovation.

Hvem ejer problemet?

”Det er svært at sige, hvem der ejer problemet lige nu,” siger Søren Sünksen. ”Det er måske ikke helt gået op for os, befolkningen, regeringen eller Folketinget, at der overhovedet er et problem.”

Han sammenligner det med klimakrisen: ”Den er langt væk, det foregår ikke lige her. Men velfærdskrisen foregår faktisk lige her for øjnene af os, næsten uden vi erkender det. Om kort tid mangler der hænder. Vi har mange ydelser vi ikke udvikler på, vi laver det samme, har de samme åbningstider, og de samme systemer. Hvis problemet ikke løses, ender det med at befolkningen kommer til at mærke dårligere velfærd, fordi vi kommer til at prioritere mellem sundhedsydelserne. Spørgsmålet er så snarere, hvem der tager ejerskab: Christiansborg? Finansministeriet? Kommuner og regioner? Civilsamfundet? Lige nu er det svært at få øje på.”

Hvem har størst nytte af at det bliver løst?

”Først og fremmest befolkningen," siger Sünksen. “Men der er også økonomisk værdi at hente for private aktører.”

Han giver et eksempel: ”Der har været et stærkt et pilotprojekt i en af regionerne, hvor hospitalindlæggelsen foregik i hjemmet. Patienterne var gladere, pårørende var mere tilfredse, og det var en god case for de private leverandører der stod for logistik, pleje og udstyr. Men hospitalet lukkede ikke de tilsvarende sengepladser, de fyldte dem bare op med andre patienter. Så der kom ingen synlig business case, selvom man kunne have håndteret samme antal patienter med bedre patienttilfredshed.”

”Pointen er at hvis man løser det rigtigt, vinder alle: borgere får bedre service, det offentlige sparer penge, og private aktører får mere forretning og bedre eksportmuligheder. Men projektet lukker nu. Og mon ikke det kommer til at køre som et pilotprojekt et andet sted i Danmark igen. Det er ofte vi ser de samme gode projekter køre igen og igen, men de bliver aldrig implementeret og skaleret, fordi vi hellere vil fastholde vores vaner.”

Hvad kan vi gøre mens vi venter på Christiansborg?

”Jeg foreslår at hospitalerne tager en for holdet,” siger Søren Sünksen med eftertryk. ”De skal sige: vi lukker den her afdeling, vi gør det fuldt ud, baseret på at vi har dokumenteret at det virker.”

Han peger på ambulancekørsler som et andet eksempel: ”Det er blevet privat drevet. Falck vandt udbuddet, og nu sælger de samme services verden over og tjener masser af penge.” En anden tilgang: “Hospitaler bør have et investeringsbudget, adskilt fra driftsbudgettet. Lige nu må man købe hardware og renovere bygninger, men hvorfor må man ikke investere i nye ydelser og mennesker, lige nu kræver det at man skal finde pengene direkte i sit lønbudget. Hvis fx en afdeling ønsker at investere i en ny digitalløsning der giver en bedre brugeroplevelse, så er det normen at afdelingen selv må finde pengene indenfor den årlige ramme, altså ved reducere i bemandingen.”

”Vi kan sagtens skaffe investorer,” fortsætter Søren. “Pensionskasser har penge, men investerer ikke i projekter under 250 millioner. Hvad hvis vi samlede 10 små virksomheder med fede ideer og investerede i dem alle sammen på én gang?”

Hvad er best case scenario i 2040?

"Jeg tror, at i alle scenarier vil vi opleve et privat marked for sundhedsydelser og sociale ydelser, som vokser markant” siger Søren Sünksen. “Danmark bliver forsat rigere, middelklassen bliver forsat rigere end i dag, og mennesker får lyst til at købe flere private sundhedsydelser, enten via forsikring eller direkte. De vil gerne have det, der passer dem i stedet for at vente på det offentliges udbud.”

“I best case har vi implementeret såkaldt ‘outcome finansering’, ved at regeringen har oprettet fonde, hvor investeringer bliver til resultater, og pengene følger resultaterne, ikke budgetterne. Det offentlige impactinvesterer. Det er en måde hvorpå vi kan løse at gevinsterne opstår andre steder end hvor investeringen gøres.”

Søren fortsætter: ”Så tror jeg, vi vil investere meget mere i os selv og vores samfund. Vi vil være sundere, vi vil være mere effektive, og vi vil kunne eksportere vores viden og systemer til verden.”

Hvad er worst case scenario i 2040?

”Worst case er, at vi kører det offentlige ned,” siger Søren Sünksen alvorligt. ”Vi har et offentligt system, som stadig løber rundt med sig selv, men mangler hænder, og vi har ikke investeret i infrastruktur eller nye ydelser.”

Han fortsætter: ”Vi har stadig et kasseopdelt system – sundhed og socialt opdelt – og vi har ikke forstået, at socialt er også sundhed. Det er først for nogle få år siden, vi begyndte at tale om dette, og der er stadig langt fra erkendelse til handling. Hvis vi ikke rykker på det, får vi et helt spaltet system, hvor den velstående middelklasse på det private marked får god velfærd, og resten bliver efterladt i det offentlige.”

Han giver et eksempel: ”De mennesker der er indlagt på akuthospitalerne nu. De er der ikke på grund af deres sundhed alene. De har manglende netværk, bor alene, er isolerede, uden job og er måske også dem med misbrugsproblemer. Er det et socialt problem eller et sundhedsproblem? Først nu taler vi åbent om det. Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det meget værre.”

Det kræver offentlig-private impactinvesteringer at løse.

Kontakt Søren Sünksen for at høre mere om, hvordan not a box kan hjælpe din organisation udvikle og implementere impactinvesteringer.

soren@notabox.dk
LinkedIn
+45 5140 7864